UNGECOACHING

Coaching støtter og styrker den unge. Med fokus

relationer, forventningspres, eksamensangst, stress,

personlige problemer, skoletræthed, selvværd, frygt,

identitet, mobning og uudnyttet potentiale kan unge

fastholdes og motiveres i livet såvel som i studiet.


Ved studiecoaching kan den unge opnå indsigt i sine

skjulte sider. Den unge følges i en forandringsproces,

som fremhæver egen råstyrke, genskaber engagement,

og fører til effektivitet samt trivsel i hele studieforløbet.

Studiecoaching er et tillidsfuldt fortroligt forum, hvor

den unge kan tale frit om det, som fylder negativt, som

dræner og besværliggør skolegangen. Den unge mødes,

præcis hvor den unge er, lyttes til, forstås og rummes

hvad enten det er private issues eller faglige områder.

Den unge anerkendes for at gøre sit bedste, udfra de

omstændigheder den unge har. Studiecoachen løfter

ikke pegefinger på forældre manér, men fungerer mere

som en fordomsfri voksenven. En mentor, der kan være

sparringspartner ved udfordringer og bindeled mellem

den unges privatsfære og uddannelsessystemet.


Teenagecoaching handler om, at du som den unge

kan langt mere, end du tror. Du kan bl.a. knytte sylten

på din 'indre papegøje', som skræpper op, skælder ud

og hindrer dig i at være modig, autentisk og fri. Denne

papegøjesnak er kun ord - tanker som kan forandres.

Du kan blive venner med din frygt og værste selvkritik,

fremfor at lade det styre dig, og du kan fremelske eget

selvværd ved at acceptére dig selv, præcis som du er.

Tænker du dårligt om dig selv, er der nok en destruktiv

overbevisning, som bør udfordres. Ingen kan tage din

selvrespekt - medmindre du giver den fra dig. Og glem

alt om at være perfekt, du skal lære hele livet, og alle

fejltagelser er en lærerig del af denne proces. Jo mere

du udvikles, jo stærkere står du i livet, så slå ikke dig

selv i hovedet med dine fejl. Sig pyt, lær af dem, slip

dem og kom videre. Pleaser du ofte andre, fremfor at

passe på dig selv? For så er det vist også tid til, at du

finder din teenpower frem, og siger 'fuck flinkeskolen'.

Just be yourself - everyone else is already taken.



< tilbage